Svensk ordbok 2009, webbversion
duka upp
´
verb
dukade dukat
duk·ar
●
hitta på
lögnhistoria e.d.
komm.
hon dukade upp en historia om motorstopp
duka upp ngt
sedan 1883
Subst.:
vbid1-138936
uppdukande
,
vbid2-138936
uppdukning